Referat fra Ponygården Solvangs Rideklubs generalforsamling 2025

  • Årets Aktiviteter: Klubben har haft et fantastisk år med mange aktiviteter, herunder pizzaaftener, arbejdsdage, kagearrangementer, stævner og julearrangementer. De mange aktiviteter, har til formål at styrke sammenholdet i klubben. Desuden har aktiviteterne været med til at genere indtægter til klubben.
  • 2024 blev året hvor klubben fik en fin pony – Devi – af DSE. Stort tak til DSE og til dem der har ydet en store indsats med at finde og passe Devi. 
  • Derudover er det lykkede Maja at få bevilliget 46.000,- til nye spring fra Familien Hansens Fond. De nye spring er indkøbt og taget i brug.
  • Økonomisk Status: Klubben har haft et fornuftigt år økonomisk. Der har været prisstigninger på kontingent og undervisning, hvilket har resulteret i et positivt driftsresultat, og har dermed ikke modtaget tilskud fra Den Selvejende Institution til den primære drift. Det samlede overskud ender på ca. 56.000,-. Klubben ser dog også stigende udgifter I forbindelse med generelle prisstigninger på f.eks. vand, el med mere.
  • Budget for 2025: Budgettet for næste år blev gennemgået og der er en forventning om at investere i en ny traktor. Kommunen har givet tilsagn om et sponsorat, men der vil også være egenbetaling.
  • Budgettet vil løbende blive fuldt, for at sikre, at klubben holder sig inden for de økonomiske rammer og kan navigere efter det i løbet af året.
  • På baggrund af stigende omkostninger til vedligehold af folde, forslog bestyrelsen at hæve prisen på foldafgift fra 200,- til 300,- per hest per halvår. Det blev enstemmigt vedtaget.
  • Der er i budgettet for 2025 IKKE afsat midler til større ændringer af folde, men der er afsat lidt til vedligehold af vores stier op til udebanerne og andre steder hvor det kan være nødvendigt.
  • Valg til bestyrelsen: Marianne og Gry havde meddelt at de ikke ønskede at genopstille. Klubben takker dem for den store indsats de har ydet gennem årene.

2 nye kandidater meldte sig og blev valgt uden kampvalg. Det var Rikke W. Strandgaard (mor til Ida) og Tilde Bendtsen (mor til Karla). Dertil blev Erica valgt som suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde.

  • Sygdomsforebyggelse: I forbindelse med den igangværende smitte med herpes blandt heste, understreger klubben vigtigheden af at tage forholdsregler for at forhindre spredning af sygdomme blandt hestene. Hold øje med din hests temperatur, og har du din hest med ud til stævner eller undervisning andre steder er det vigtigt at minimere kontakten med andre heste.

  • Rengøring og Vedligeholdelse: Der blev nævnt, at der er behov for at forbedre rengøringsrutinerne og sikre, at alle hjælper til. Alle partsryttere og opstaldere har pligt til at følge den ugentlig rengøringsturnus, der er ophængt i rytterstuen. ALLE ryttere (og forældre) bedes hjælpe til med at holde rytterstue, toilet og øvrige faciliteter ryddelige. Vi ser desværre jævnligt en del rod i rytterstuen og i køkkenet, og det er et fælles ansvar at holde orden!
  • Andet: Behovet for en velkomstfolder og klare retningslinjer for nye medlemmer og opstaldere blev diskuteret, for at sikre, at alle kender reglerne og forventningerne.

Der stadig er pladser på holdene, og vi opfordrer deltagerne til at sprede budskabet for at tiltrække nye medlemmer.