Kære Medlemmer
Rideklubben er fortsat lukket pga COVID-19.
Mange har spurgt om betaling for april måned, idet der i weekenden blev sendt sms'er ud vedr. betaling. Vi har nu rettet alle betalinger til 1 kr. Det er desværre ikke muligt for os at slette betalingerne helt, medmindre vi sletter alle hold, hvilket vil kræve et stort stykke arbejde, da alle elever så skal oprettes på nye hold samt alle betalingsoplysninger skal indtastes på ny af det enkelte medlem, på den anden side af COVID-19. Vi håber, at i alle er ok med, at der bliver hævet 1 kr på jeres betalingskort d. 1. april.
Det bliver en svær tid for klubben, da klubben har mange udgifter til driften. Der er i klubben faste månedentlige udgifter på ca. 45.000 kr. Disse udgifter har klubben fortsat under lukningen. Klubbens indtægter - både mht undervisningskontingenter samt mulighed for stævneaktivitet, salg af kaffe/kakao mv, er nu ophørt pga. nedlukning. Klubben har, som det ser ud pt., ikke mulighed for nogen former for kompensation.
Hvis I ønsker at støtte klubben, er i meget velkomne til at indsætte et valgfrit beløb på dette konto nummer: reg. 5343 konto 372424
Som vi tidligere har skrevet ud, så er klubben helt lukket for al elev-aktivitet og ridehuset er låst af.
De få faste opstaldere samt parts-ryttere har fortsat mulighed for at ride, så hestene kan blive motioneret, men dette foregår via nøje planlægning, og med udgangspunkt i regeringens anbefalinger om at holde afstand, og ikke være for mange tilstede på samme tid. Derfor henstiller vi til, at man ikke går en tur forbi rideklubben, da det er skema-lagt, hvem der har adgang til rideklubbens arealer, hvornår. Vi krydser fingre for, at det gode vejr varer ved, da der kun er mulighed for at ride ude.
Alle elev-ponyer har det godt og nyder dagene på folden. Vi glæder os utroligt meget til klubben kan åbnes op igen.
Pas på jer selv og hinanden.
Vh,
Bestyrelsen